Livet som mor

Julen 2017

27. december 2017

Det er jo en umuligt opgave at skulle tage nogen gode billeder af de to piger! Sikke en masse brok de to kan komme med, inklusiv grin og skrigeri. Hvordan får I andre jeres børn til at stå stille til et billede?

Alberte kan stadig ikke snakke, men brokke sig og skælde ud det kan hun i hvertfald!
Hun stiller sig bare op og peger på en, hæver stemmen og siger DADADADADAA imens hun ryster på hovedet !! Derefter vender hun sig om og går sin vej. Haha
Det er altså ikke nemt at have små piger i huset

Og nej Merle er ikke nemmere! Hun hvisker bare drillestreger til Alberte, så de får et ordentligt grin.
De to kommer så meget til at rotte sig sammen.

Men jeg ville jo bare have et årligt julebillede af pigerne, altså jeg endte med at jeg måtte prøve at bestikke dem med vingummibamser, for at få dem til at stå bare en anelse stille! Haha

Heldigvis kom der da to fine billeder ud af det, efter at have taget 150+ billeder. Heh, det er bare typisk altså.

Men juleaften har simpelthen bare gået så fantastisk godt! De var endda vågne helt til 23 tiden, hvor vi kørte hjem, uden nogen form for brok eller skrigeri. De sloges knap nok den aften, hvilket de normalt får gjort en hel del gange i løbet af en dag. Ej de kan virkelig være stride imod hinanden, og de er kun 1 og 2 år !! Jeg tør slet ikke tænke på hvad der venter af problemer når de bliver større.

Men de fik både spist mad, danset og sunget om juletræet og åbnet alle deres gaver. Jeg synes at en aften som juleaften der skal børn ikke i seng til deres normale sengetid medmindre de selv spørg om det selvfølgelig. Det er den dag om året hvor der bare virkelig skal hygges igennem, så skal de da ikke bare i seng fordi midt i det hele altså.

Ej jeg er medlem af nogle terminsgrupper på Facebook og nogle af dem har skrevet at de synes det var en helvedsaften, fordi at nogle havde frabedt sig legetøj med musik i og det fik de alligevel, hvilket for mig er et meget egoistisk valg at tage. Jeg nyder da heller ikke alle de 20 forskellige stykker legetøj mine piger har der kan spille musik, men jeg kan jo se hvor meget de elsker det, så selvfølgelig skal de da have det!

Faktisk så synes jeg heller ikke at man som forældre kan tillade sig at blive sur over hvad andre køber til sine børn. De har jo bare gjort det i en god mening og det er jo børnene der skal lege med det og ikke dem. Man skal da også lærer sine børn at være taknemmelig for hvad de får af andre, frem for at lærer dem at blive sure? Jeg tænker bare at der har været nogle ude og bruge deres tid på at finde noget de tror og håber på at børnene kan lide, og så stiller forældrene sig på tværs fordi det ikke lige var det rigtige mærke eller noget fra ønskelisten eller what ever. Det er da ikke fedt for vedkommende der har brugt sin tid på at finde den helt rigtige gave.

Når men jeg er glad for alle de gaver mine piger har fået, for jeg kan se at de er rigtig glade for dem, og det er det vigtigste for mig. Faktisk så er jeg bare lykkelig for at de har så mange rundt omkring der tænker på dem og vil forkæle dem.

Når men Merle havde skrevet et brev til julemanden, og bedt ham om at komme juleaften og hente hendes sutter, for nu er hun jo er blevet en stor pige.
Så julemanden kom jo en tur forbi og Merle fik pænt afleveret sine sutter og så fik hun jo en fin gave.
Og tja nu er det jo kun et par dage siden, men hun har slet ikke sagt at hun savner sine sutter, eller spurgt efter en sut. Så mor her er jo bare så mega stolt!
Man bliver altså hurtigt og nemt stolt som forældre, bare børnene laver en tegning eller tisser på toilettet eller noget helt tredje så bliver man bare mega stolt, hvor folk der ikke har børn sikkert bare tænker, mener du det seriøst det der? Men bare vent til I selv får børn, så ændre I total meget holdning! Haha

Dog har pigerne fået for meget af julen nu, det kan virkelig mærkes. Så selvom vi skulle til endnu en julefrokost i dag, så må vi hellere aflyse og blive hjemme. For nu er pigerne begyndt at reagere rigtig meget, og de vil slet ikke sove til middag og i går kunne jeg slet ikke putte Merle selvom jeg havde prøvet fra kl. 19.00 ,, Hun faldt først i søvn ved 21.30 tiden. Efter at have skreget og skreget. Men lige siden hun var en lille baby der har hun været et meget sensitivt barn og hun kan ikke rumme så meget på én gang. Så vi må hellere trække stikket og hygge herhjemme, med alt det nye legetøj som de har fået. For ellers så får mor her en hjerneblødning, for i forvejen er Alberte inde i en periode hvor hun ikke vil falde i søvn selv.

Jeg håber at I andre også har haft en dejlig jul ♥

Relaterede indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar