Livet som mor

Polen

6. november 2018

(Pigerne hader at få taget billeder)

Så fik vi været i Polen, og nøj hvor var jeg bare nervøs for den køretur med de her to små finker.

Men den gik faktisk super godt! To små piger der bare hyggede sig omme bagved, med iPad og slik! Ja slik, for når man kører på ferie så hører der altså slik til, og gerne en masse! Haha

Vi er ikke så sukker forskrækkede herhjemme, de har både fået sodavand og slik, og nogle gange også i hverdagene! Ja slem mor, tænker du sikkert nu. Men jeg gider ikke være sådan en forældre der skemalægger alting med hvad de må få at spise og drikke, puha nej det er jo ikke fredag så er der ingen slik. For mig skal der også være plads til, at man også kan hygge på en søndag eller onsdag hvis det skulle være. Det er dog ikke hver dag, og det er faktisk heller ikke hver weekend de får slik, der er bare ikke nogen regl med at det kun må være en dag om ugen eller noget. Selvfølgelig bliver de tykke så kan det da godt være jeg lige skal overveje situation en ekstra gang. Er vi dog til fødselsdag så får de så en hel del slik, for der er de snu, der går de rundt til de forskellige i familien og de giver jo med glædeligt lige lidt slik. Haha

Når men mor her havde valgt at købe en iPad holder til bilen, så de kunne blive underholdt på turen, hvilket var et ret stort hit. At de hele tiden ville se den samme Barbie film er en anden sag. Dog så får de dog ikke lov til at se så meget iPad herhjemme, det er blevet meget begrænset, da jeg hellere vil have de bruger deres fantasi og udforsker alt deres legetøj i stedet for. Ikke engang da jeg holdte efterårsferie med pigerne blev iPaden brugt, hvilket jeg synes var mega sejt! Vi så dog en film den ene dag på tv’et men mere blev det faktisk ikke rigtig til, selvom vi var hjemme. Men vi fik slik og popcorn i ferien!

Når men turen i Polen gik bare super, familien skulle jo også møde Alberte for første gang, hvilket jeg bare havde glædet mig så meget til, for hun er bare den skønneste lille æblekind, med massere af krut i måsen! Selv oldemor var dybt imponeret over at når Alberte falder, så græder hun ikke, oftest så skal man lige puste hvor hun slog sig og så griner hun og løber videre.

Min moster og onkel i Polen er nok nogle af de mest åbne, kærlige og tålmodige mennesker på denne jord, (Det er hele min familie) men de elsker simpelthen børn, at de nærmest lader dem gøre alt! Altså mine piger er jo ikke ligefrem så forsigtige lige altid, og selvom de smækker med dørene, hopper i deres senge, hopper i sofaen, kravler på væggene så bliver de ved med at sige at vi bare skal lade dem gøre det! Og nej enhver mor ville nok tænke “pas på fingrene”, men jeg tænker “pas på døren ikke falder af”, det er jo terminator der leger med den!! Ja Alberte har formådet at hive en dør af før, fra det øverste hængsel! Hun er ret stærk selvom hun kan se så sød og lille ud, Hehe

 

Ej i skal lige hører noget sjovt! Min mormor, pigernes oldemor hun er de 80 år, hun faldt over et meget lille bitte trin der ikke engang er 2 cm højt! Men hun falder i slowmotion imens taler hun i telefon, falder ned på hendes knæ, og langsomt slår hovedet ind i døren! Så rejser hun sig op og snakker bare videre i telefonen, som om ingen ting er sket!! – min mormor er en kvinde der hele tiden snakker, som i HELE TIDEN, og så er hun lidt dårlig gående, men ikke engang det at hun falder og slår sig, slår hende ud, hun snakker bare videre. Da hun falder når man bare at tænke fuuuck! Men da hun så begyndte at snakke videre som om ingen ting var sket, så endte vi alle med at græde af grin! Hun er altså ret sej, Hehe.

Der kommer snart et indlæg med lidt billeder af kirkegården som vi var på, som man har kunne se på min story på min Instagram

Relaterede indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar