Livet som mor

Allehelgensdag

7. november 2018

Én af grundene til vi tog en forlænget weekend til Polen, var fordi at vi gerne ville opleve 1 november.

En vigtig helligdag i Polen, hvor man mindes de døde, tager ud på kirkegården, hvor familien ligger og stiller lys og blomster og mindes dem.

Kirkegården som min familie ligger på, er virkelig kæmpe stor! Den er så stor at man hurtigt kan farer vildt og skulle lede efter udgangen. Heldigvis er der en “hovedvej” i midten som er nem at finde som kan hjælpe én på rette vej igen.

 

Man skal dog være forberedt på at man virkelig skal lede efter en parkingsplads, og må ofte parkere længere væk fra kirkegården, for der er et hav af mennesker. Dog køre busserne gratis folk rundt denne dag, så man kan komme til og fra kirkegården nemt. På to dage var der 22 dræbte i trafikken i Polen, i alt kaos’n. – de køre heller ikke så fantastisk så det undre mig egentlig ikke.

Men det var simpelthen en ret vild oplevelse, at være med til. Det var så vanvittigt smukt med alle de lys og blomster der bare gjorde dagen så flot og farverigt!

Her ligger min morfar og min ene moster, på billedet er min mormor til venstre og mor til højre. Jeg havde fortalt pigerne at moster og morfar ligger under stenen og sover, og så kære som de er begyndte de at undersøge den, for det var jo lidt spændende.

Jeg har efterhånden mistet en ret stor del af min familie, og det her var egentligt en rar følelse af at kunne mindes dem. For i en travl hverdag med job og børn, så er det altså ikke altid at man lige får taget på kirkegården særlig ofte. Men denne dag er tilegnet sig til dem der er gået bort, hvilket jeg synes er fantastisk.

Om aftnen bliver kirkegårdene virkelig lyst op af alle dem der har været forbi med lys! Selvom det er en lidt sørgelig helligdag, så er det altså også en smuk dag! Så mange mennesker står sammen om at de har mistet og mindes de kære.

Relaterede indlæg

Livet som mor

Polen

6. november 2018

(Pigerne hader at få taget billeder)

Så fik vi været i Polen, og nøj hvor var jeg bare nervøs for den køretur med de her to små finker.

Men den gik faktisk super godt! To små piger der bare hyggede sig omme bagved, med iPad og slik! Ja slik, for når man kører på ferie så hører der altså slik til, og gerne en masse! Haha

Vi er ikke så sukker forskrækkede herhjemme, de har både fået sodavand og slik, og nogle gange også i hverdagene! Ja slem mor, tænker du sikkert nu. Men jeg gider ikke være sådan en forældre der skemalægger alting med hvad de må få at spise og drikke, puha nej det er jo ikke fredag så er der ingen slik. For mig skal der også være plads til, at man også kan hygge på en søndag eller onsdag hvis det skulle være. Det er dog ikke hver dag, og det er faktisk heller ikke hver weekend de får slik, der er bare ikke nogen regl med at det kun må være en dag om ugen eller noget. Selvfølgelig bliver de tykke så kan det da godt være jeg lige skal overveje situation en ekstra gang. Er vi dog til fødselsdag så får de så en hel del slik, for der er de snu, der går de rundt til de forskellige i familien og de giver jo med glædeligt lige lidt slik. Haha

Når men mor her havde valgt at købe en iPad holder til bilen, så de kunne blive underholdt på turen, hvilket var et ret stort hit. At de hele tiden ville se den samme Barbie film er en anden sag. Dog så får de dog ikke lov til at se så meget iPad herhjemme, det er blevet meget begrænset, da jeg hellere vil have de bruger deres fantasi og udforsker alt deres legetøj i stedet for. Ikke engang da jeg holdte efterårsferie med pigerne blev iPaden brugt, hvilket jeg synes var mega sejt! Vi så dog en film den ene dag på tv’et men mere blev det faktisk ikke rigtig til, selvom vi var hjemme. Men vi fik slik og popcorn i ferien!

Når men turen i Polen gik bare super, familien skulle jo også møde Alberte for første gang, hvilket jeg bare havde glædet mig så meget til, for hun er bare den skønneste lille æblekind, med massere af krut i måsen! Selv oldemor var dybt imponeret over at når Alberte falder, så græder hun ikke, oftest så skal man lige puste hvor hun slog sig og så griner hun og løber videre.

Min moster og onkel i Polen er nok nogle af de mest åbne, kærlige og tålmodige mennesker på denne jord, (Det er hele min familie) men de elsker simpelthen børn, at de nærmest lader dem gøre alt! Altså mine piger er jo ikke ligefrem så forsigtige lige altid, og selvom de smækker med dørene, hopper i deres senge, hopper i sofaen, kravler på væggene så bliver de ved med at sige at vi bare skal lade dem gøre det! Og nej enhver mor ville nok tænke “pas på fingrene”, men jeg tænker “pas på døren ikke falder af”, det er jo terminator der leger med den!! Ja Alberte har formådet at hive en dør af før, fra det øverste hængsel! Hun er ret stærk selvom hun kan se så sød og lille ud, Hehe

 

Ej i skal lige hører noget sjovt! Min mormor, pigernes oldemor hun er de 80 år, hun faldt over et meget lille bitte trin der ikke engang er 2 cm højt! Men hun falder i slowmotion imens taler hun i telefon, falder ned på hendes knæ, og langsomt slår hovedet ind i døren! Så rejser hun sig op og snakker bare videre i telefonen, som om ingen ting er sket!! – min mormor er en kvinde der hele tiden snakker, som i HELE TIDEN, og så er hun lidt dårlig gående, men ikke engang det at hun falder og slår sig, slår hende ud, hun snakker bare videre. Da hun falder når man bare at tænke fuuuck! Men da hun så begyndte at snakke videre som om ingen ting var sket, så endte vi alle med at græde af grin! Hun er altså ret sej, Hehe.

Der kommer snart et indlæg med lidt billeder af kirkegården som vi var på, som man har kunne se på min story på min Instagram

Relaterede indlæg

Livet som mor

Sure kunder!

21. september 2018

Ja sure kunder, dem kender nogen af os alt for godt til.

Kunder der ikke sætter sig ind i butikkernes bytte regler før de køber noget, er der alt for mange af.  Folk der mener at de kan tillade sig at råbe af ekspetienterne fordi man følger reglerne så man ikke selv står for skud overfor sin chef, fordi at alle kunder mener at de skal have særbehandling, fordi de ikke har styr på tingene eller at de kommer med undskyldninger for hvorfor de ikke havde tid til at nå og komme og få byttet varene.  Dem er der alt for mange af.

Men en ting der virkelig kan bringe mit pis i kog, det er forældre der tager deres børn med ind og ender med at råbe/hæve stemmen overfor én. Forældre der går ind i en butik og vil have bytte en varer som der hverken er bytte mærke på eller en kvittering med på, som ender med at råbe af en fordi de følger sig uretfærdigt behandlet? Øhm hallo? Det er dit eget ansvar – men det kan da virkelig ikke være rigtig at du skal stå og råbe af en du ikke engang kender og så overfor dit barn!

Man står jo direkte og viser sit barn at det er okay at snakke dårligt til et andet menneske, fordi man ikke kan få det som man vil have det.

Sådan en episode havde jeg idag. Og jeg har mere ondt af barnet der bare står og er vidne til at hendes mor ikke kan snakke ordentligt til mig. Faktisk så kan man bare se, hvordan børnene står og skammer sig over deres forældre som bate står og skaber sig fordi de ikke får deres vilje.

Hvad nu hvis jeg havde haft en rigtig dårlig dag, og hendes råben bare var dråben til at jeg var grædefærdig. Hvad fanden ville hun så have haft gjort?

Men jeg må da indrømme at når sådan en kunde står foran en og råber at de aldrig vil handle hos en igen, så tænker jeg bare “fint, så slipper jeg for du råber af mig”

Imens siger jeg bare stille siger at det er jeg da ked af at høre.

Kunder skal behandles godt, men det skal personalet også!

Og fordi at butikker har deres regler og retningslinjer, så giver det ingen grund til at man som kunde kan tillade sig at være uhøflig over for andre, der bare vælger at følge butikkens regler!

Jeg må da også indrømme at jeg hjælper langt de fleste selvom tiden er overskredet eller andet er sket, så længe de holder en pæn tone overfor mig, og forstår at det faktisk ikke er noget jeg må. Men hvis de bare vælger at gå til angreb på en ligeså snart man siger at man ikke må gøre noget uden en kvittering eller bytte mærke, så mister man altså lysten til at hjælpe.

Og jeg er helt sikkert ikke den eneste der har det sådan. Bare fordi man står i butik eller andet, så har vi alle sammen følelser og man kan ikke bare tillade sig at råbe af andre.

 

Relaterede indlæg

Livet som mor

Sko

13. september 2018

Som nogen af jer sikkert har set på min story på instagram, så er jeg super uheldig med sko, jeg er virkelig en sko-spasser hvis man kan sige det sådan, jeg er vidst rigtig dårlig til at behandle mine sko ordentlig eller gå ordentligt i dem? De sko på billedet havde jeg allerede limet sammen foran ved sålen, og nu bare et par dage efter går den af bagved, ej men altså. Det er forfærdeligt!

Og det er kun knap 2 måneder siden at jeg også fik ødelagt et par sandaler på vej til arbejde. Altså om jeg køber nogle dyre sko eller billige så holder de bare lige dårligt for mig. Det er virkelig vildt.

Når det er sagt så har jeg en ret smal fod som gør at det jo er umuligt at finde nogle sko her i Danmark der bare sidder perfekt alligevel!

Men ja hvad gør man når ens sko går i stykker på arbejdet? Ja så må man skynde sig ind i den første skobutik og finde det første og bedste par som kan bruges. Så jeg måtte en hurtig tur i Dichmann og fandt da et fint par som jeg sagens kan bruge det næste stykke tid. Det er i hvertfald bedre end at gå frygte at sålen falder helt af. Haha

Normalt så er jeg overhovedet ikke til at der er alle mulige dimser på sko, for mig skal de helst være så enkle som muligt. Men da jeg så fik øje på disse her, så synes jeg faktisk de var ret fine. Overraskende nok så havde jeg valget mellem dem her, og så et par som der var helt neutrale. Dog hopper jeg nok aldrig i et par med diverse nitter og spænder, det er lidt for vildt for mig. Disse her er lige på græsen for mig, til at være lidt for vilde, men nogen gange skal man lige kaste sig ud i det, og så holder de alligvel ikke særlig længe for mig alligevel med den klodsethed jeg har. Haha

Relaterede indlæg

Livet som mor

Minder om barndommen

11. september 2018

Kan sodavand også godt minde jer om jeres barndom?

Abrikos sodavand minder mig så meget om da min farmor og farfar levede og vi sad hjemme hos dem i huset med min bror, fætter og kusine og fik sodavand og regnbueis der skulle laves om til softice med drys!

Ligesom Fanta bare minder om sol, sommer og ferier sydpå.

Det er altså hyggeligt at kunne få lov til at mindes ens barndomsminder med en sodavand. Selvom det nok er lidt fjollet. Men det varmer nu ret dejligt om hjertet, heh

Relaterede indlæg

Livet som mor

Hun snakker endelig !

11. september 2018

 

 

Jaaaa mor er lykkelig!

Alberte er endelig begyndt at snakke så man kan forstå hende. Det har virkelig været en kamp for både far og mor med for at lærer hende det, og nu er hun endelig begyndt, og så lærer hun samtidig hele tiden nye ord, og kan tælle til 8 uden hjælp. Nogle bogstaver driller hende godt nok som S men man kan forstå og og man kan se og hører at hun virkelig bare er begyndt at udforske sproget.

Endelig altså ! En alder af 2 år og 2 mdr. Hun lærer hele tiden nye ord for tiden og synger sange hele tiden, ligesom sin søster. Det er så fantasisk og varmer så meget. For hold nu op hvor har jeg været bekymret for om hun nogensinde ville begynde og snakke.

Men hun er altså en skør lille pige der bare charmer alle på sin vej. Hun er såå glad og prøver at få alle til at grine og smile. Når hun får afvide at der er nogle ting hun ikke må, så sætter hun sig bare og smiler imens hun gemmer sine øjne med sine små hænder, fordi så tror hun at vi ikke kan se hende. Hahaaa

Man kan virkelig fortælle børn hvad som helst og de hopper på alt med det samme! F.eks så har vi bildt Merle ind at oldefar mistede sin finger ved at pille næse. Og ja at vi ikke kan se Alberte når hun holder hænderne foran øjnene. Hehe

Til gengæld så er Alberte begyndt at råbe neeeeeeeeej hvis der er noget der ikke passer hende, og når hun så samtidig er verdensmester i at lave alverdens ansigtsudtryk, så kan det godt være svært som forældre ikke at begyndte at græde af grin når de står dybt seriøse og prøver at bestemme

 

Relaterede indlæg

Livet som mor

Hun er bare så dygtig

29. august 2018

Min store pige ! Hun er bare så dygtig, nu har hun været blefri både dag og nat i lidt over en måned, dagen i længere tid godt nok. Men altså hun er blevet så god at hun går direkte på toilettet uden nogle hjælpemidler. Så stolt er mor her. Ja man kan også være stolt over sådan nogle ting, haha.

Hun er bare for skøn, selv hendes sprog er enormt flot og veludviklet. De bliver bare så hurtigt store de små børn altså! Meeen hun prøver virkelig mange grænser af, og tester os hele tiden. Man kan godt mærke at hun er i trodsalderen, og nøj der er mange kæmpe i denne her alder,

Og så er hun blevet meget god til at give skylden på Alberte, hehe. Hun er faktisk blevet lidt hård ved Alberte, hun har det med at tage legetøjet fra hende og så løber Alberte væk fra hende, og så kommer Merle løbene efter Alberte og alligevel gerne vil lege med hende, imens Alberte bare råber nej og løber væk. Det er sådan en daglig rutine vi kører herhjemme i øjeblikket faktisk. Mange skænderier eller uenigheder mellem de små. Så man kan altså ikke vende hovedet væk fra de to særlig længe før det går galt. De er dog også søde ved hinanden engang i mellem, og kan faktisk ikke undvære hinanden for længe af gangen. Helstigvis, hehe.

Relaterede indlæg